Mit batteri har ikke et batteripas: skal det alligevel have en QR-kode?
Ja. Fra 18. februar 2027 skal alle batterier have en QR-kode, den sort-hvide firkant, man scanner med en telefon, også dem, der ikke har et batteripas: bærbare batterier, startbatterier og industribatterier på 2 kWh eller derunder (artikel 13, stk. 6, i forordning (EU) 2023/1542). For dem linker QR-koden ikke til et batteripas, men til en række oplysninger, som samme artikel fastsætter.
På denne side
Hvilke batterier er omfattet?
Alle dem, der ikke hører til de tre kategorier med batteripas (artikel 77, stk. 1):
- bærbare batterier: forseglede, på 5 kg eller derunder, ikke konstrueret til industrien (artikel 3, nr. 9). Eksempler: batteriet i en akku-boremaskine, en computer, en støvsuger, et AA-batteri;
- startbatterier (SLI: start, lys og tænding): blybatteriet i en bil med forbrændingsmotor, en båd, en generator (artikel 3, nr. 12);
- industribatterier på 2 kWh eller derunder (artikel 3, nr. 13): et nødstrømsbatteri til en alarm, en server eller et telekommunikationsrelæ.
Hvis du er i tvivl om dit produkts kategori, så start med skal mit batteri have et batteripas?
Hvad skal QR-koden give adgang til?
For disse batterier skal QR-koden »give adgang til« fire grupper af oplysninger (artikel 13, stk. 6, litra b):
- De gældende mærkningsoplysninger (artikel 13, stk. 1-5): generelle oplysninger om batteriet (fabrikant, kategori, fremstillingsdato, kapacitet, kemi …, bilag VI, del A), kapacitet for genopladelige bærbare batterier og startbatterier, minimumsholdbarhed for ikkegenopladelige batterier, symbolet for særskilt indsamling, symbolerne Cd eller Pb, hvis batteriet indeholder cadmium eller bly over grænseværdierne.
- EU-overensstemmelseserklæringen (artikel 18): det dokument, hvormed fabrikanten erklærer, at batteriet overholder forordningen.
- Rapporten om due diligence-politikken (artikel 52, stk. 3): den årlige offentlige rapport fra den virksomhed, der er omfattet af due diligence. Disse forpligtelser gælder fra 18. august 2027 (artikel 48, stk. 1), og kun for virksomheder, hvis nettoomsætning alene eller sammen med deres koncern overstiger 40 mio. EUR (artikel 47).
- Oplysningerne om forebyggelse og håndtering af udtjente batterier (artikel 74, stk. 1, litra a-f): hvordan batteriets levetid forlænges, hvor det kan afleveres, sikkerhedsanvisninger for lithiumbatterier, symbolernes betydning, virkningerne af farlige stoffer. Disse oplysninger stilles til rådighed af producenterne eller deres producentansvarsorganisation.
For startbatterier giver QR-koden også adgang til andelen af kobolt, bly, lithium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, i de aktive materialer (artikel 13, stk. 6, litra c), når denne forpligtelse om genanvendt indhold finder anvendelse (artikel 8).
Disse oplysninger skal være »fuldstændige, ajourførte og nøjagtige« (artikel 13, stk. 6).
Én QR-kode pr. model eller én pr. batteri?
For et batteri uden batteripas er spørgsmålet åbent. Her er status.
Det ved vi ud fra forordningens tekst:
- De oplysninger, som QR-koden giver adgang til, er fælles for en model: mærkning, EU-overensstemmelseserklæring, due diligence-rapport, oplysninger om udtjente batterier (artikel 13, stk. 6, litra b).
- Forordningen definerer batterimodel: en version, hvor alle enheder har de samme tekniske egenskaber med betydning for mærkning og oplysninger og den samme modelidentifikator (artikel 3, nr. 19).
- Oplysningerne om udtjente batterier stilles til rådighed »for hver batterimodel« (artikel 74, stk. 1).
- En entydig identifikator pr. eksemplar kræves kun for batterier med batteripas (artikel 77, stk. 3). Artikel 13 pålægger den ikke de øvrige.
Det ved vi endnu ikke:
- Kommissionen har ikke bekræftet skriftligt, at én QR-kode pr. model er nok. Spørgsmålet blev stillet til den under dens webinar den 30. september 2026, endnu uden skriftligt svar, og dens FAQ om batteripasset (1. udgave, september 2026) behandler ikke emnet.
- Det harmoniserede format for etiketterne afhænger af en gennemførelsesretsakt (artikel 13, stk. 10), som stadig ikke er vedtaget. Oplysningerne i stk. 1 til 3 i artikel 13 (generelle oplysninger, kapacitet, minimumslevetid for ikke-genopladelige batterier) bliver først obligatoriske 18 måneder efter retsaktens ikrafttræden. Den 18. februar 2027 gælder derfor med sikkerhed kun oplysningerne i stk. 4 og 5 (symbol for særskilt indsamling, symbolerne Cd og Pb). QR-koden kræves derimod under alle omstændigheder.
Det anbefaler vi af forsigtighed:
- Lav én QR-kode pr. model, der fører til en side, som holdes opdateret for modellen.
- Behold på etiketten på hvert batteri det, der varierer fra batteri til batteri: fremstillingsdatoen (måned og år) og, hvis det varierer, fremstillingsstedet (bilag VI, del A, nr. 3 og 4).
- Bevar muligheden for at skifte til en QR-kode pr. parti eller pr. eksemplar, hvis Kommissionen skulle kræve det.
Hvor og hvordan anbringes QR-koden?
QR-koden påtrykkes eller indgraveres på batteriet på en synlig, læselig måde, så den ikke kan fjernes. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt på grund af batteriets størrelse eller karakter (f.eks. et knapcellebatteri), anbringes den på emballagen og i de dokumenter, der ledsager batteriet (artikel 13, stk. 7). Den skal stå i stærk kontrast til baggrunden og kunne læses af en almindelig læser, f.eks. en telefons (bilag VI, del C).
Et istandsat batteri eller et batteri med ændret formål får nye mærkater og mærkninger, der er tilgængelige via QR-koden, og som angiver dets ændrede status (artikel 13, stk. 9).
Hvem skal tage sig af det?
- Fabrikanten sikrer, at batteriet er mærket i overensstemmelse med artikel 13 (artikel 38, stk. 1, litra b). Sælger du under dit eget varemærke, er det dig (artikel 44).
- Importøren kontrollerer, inden batteriet bringes i omsætning, at det er mærket i overensstemmelse med artikel 13 (artikel 41, stk. 2, litra b).
- Distributøren foretager samme kontrol inden salg (artikel 42, stk. 2, litra b).
Eksempel: du importerer akkuværktøj med batterier på 18 V. Intet batteripas; men fra 18. februar 2027 har batteriet en QR-kode, der åbner en side med mærkningen, overensstemmelseserklæringen og anvisningerne om indsamling. Det er dig, der skal kontrollere, at fabrikanten har sørget for det.
Sælger du via dropshipping?
Dropshipping, eller onlinesalg med direkte forsendelse fra leverandøren: du sælger online, og din leverandør, ofte etableret uden for Unionen, sender batteriet direkte til din kunde, uden at det passerer gennem dig. Forordningen nævner ikke denne salgsform, men dens definitioner gælder for den.
Det siger teksten:
- At bringe i omsætning er den første tilgængeliggørelse af et batteri på EU-markedet (artikel 3, nr. 16).
- Et produkt, der udbydes til salg online, anses for gjort tilgængeligt på markedet, hvis tilbuddet er rettet mod slutbrugere i Unionen (forordning (EU) 2019/1020, artikel 6, som batteriforordningen henviser til i artikel 3).
- Importøren er den person etableret i Unionen, der bringer et batteri fra et tredjeland i omsætning (artikel 3, nr. 64). Sælges batteriet under dit navn eller varemærke, anses du for fabrikant (artikel 44, litra a).
- Også batterier indbygget i apparater er omfattet: en lampe, en ventilator, en dims, der sælges med deres batteri (artikel 3, nr. 47).
Sådan forstår vi det:
- Er din virksomhed etableret i Unionen og sælger den batterier, der sendes direkte fra et tredjeland, til kunder i Unionen, er du med stor sandsynlighed importør: det er dig, der første gang gør batteriet tilgængeligt i Unionen, og din leverandør, der er etableret uden for Unionen, kan ikke være importør.
- Som importør kontrollerer du før salget, at batteriet har den krævede QR-kode og mærkning (artikel 41, stk. 2, litra b). Under dit eget varemærke er det dig, der skal anbringe dem (artikel 38, stk. 1, litra b; artikel 44).
- Du er i princippet også producent i forhold til udtjente batterier (artikel 3, nr. 47): registrering i producentregistret i hvert land, hvor du sælger (artikel 55), og udvidet producentansvar (artikel 56).
- Er din virksomhed etableret uden for Unionen og sælger den direkte til kunder i Unionen, se hvem er ansvarlig?
Det ved vi endnu ikke: vores læsning bygger på forordningens definitioner og på Kommissionens »Den blå vejledning« (afsnit 2.4), som ikke er bindende. Hvordan hver national markedsovervågningsmyndighed vil behandle disse sælgere, vides ikke.
Eksempel: en fransk webbutik sælger genopladelige pandelamper, som fabrikken i Kina sender direkte til butikkens kunder i Frankrig og Belgien. Intet batteripas (bærbart batteri). Fra 18. februar 2027 skal hver lampe have en QR-kode; butikken er med stor sandsynlighed importør, og fabrikant, hvis lamperne bærer dens varemærke.
Hvordan adskiller det sig fra et batteripas?
| Batteri med batteripas | Batteri uden batteripas | |
|---|---|---|
| QR-kode pr. 18. februar 2027 | Ja (artikel 13, stk. 6, litra a) | Ja (artikel 13, stk. 6, litra b) |
| Hvad den giver adgang til | Batteripasset (artikel 77) | Mærkning, overensstemmelseserklæring, due diligence-rapport, oplysninger om udtjente batterier |
| Entydig identifikator pr. eksemplar | Ja, ISO/IEC 15459 eller tilsvarende (artikel 77, stk. 3) | Ikke krævet af artikel 13 |
| Registrering i det europæiske register | Ja (artikel 77, stk. 10) | Nej |
| Data specifikke for hvert batteri (sundhedstilstand, historik) | Ja, afhængigt af kategorien (bilag XIII) | Nej |
| Begrænsede adgangsniveauer | Ja (artikel 77, stk. 2) | Nej: offentlige oplysninger |
ISO/IEC 15459: den internationale standard, der fastsætter reglerne for entydige identifikatorer (i praksis et nummer fra en organisation som GS1, stregkodeorganisationen).
Det siger teksten
»Fra den 18. februar 2027 skal alle batterier mærkes med en QR-kode som beskrevet i bilag VI, del C« (artikel 13, stk. 6).
For batterier uden batteripas giver den adgang til »de gældende oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-5, den i artikel 18 nævnte overensstemmelseserklæring, den i artikel 52, stk. 3, omhandlede rapport og oplysningerne vedrørende forebyggelse og håndtering af udtjente batterier« (artikel 13, stk. 6, litra b).
Det, der endnu ikke er afklaret
- QR-koden på batterier, der er bragt i omsætning før 18. februar 2027. Forordningen siger kun: »Fra den 18. februar 2027 skal alle batterier mærkes med en QR-kode« (artikel 13, stk. 6). Fabrikanten og importøren kontrollerer denne mærkning, når batteriet bringes i omsætning (artikel 38, stk. 1, litra b; artikel 41, stk. 2, litra b). Efter det princip, Kommissionen minder om, skal et produkt overholde de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor det bringes i omsætning, eksemplar for eksemplar, og distributøren skal ikke kontrollere, at et produkt, der allerede er bragt i omsætning, overholder regler, der er trådt i kraft senere (»Den blå vejledning« 2022, afsnit 2.3 og 3.4). Vores læsning: et batteri, der er bragt i omsætning før 18. februar 2027, skal ikke have en QR-kode efterfølgende, selv om det sælges senere. Forordningen siger det ikke udtrykkeligt, og Kommissionen har ikke bekræftet det for denne QR-kode: af forsigtighed bør du, hvis du kan, også mærke det lager, der stadig skal sælges efter denne dato.
- Én QR-kode pr. model eller pr. eksemplar? Én QR-kode pr. model ser ud til at være nok; Kommissionen har ikke bekræftet det skriftligt. Detaljer: én QR-kode pr. model eller én pr. batteri?
- Dropshipping. Forordningen nævner ikke denne salgsform; vores læsning: sælger du via dropshipping?
- Due diligence-rapporten findes først, når forpligtelserne i artikel 48 finder anvendelse (18. august 2027). Mellem 18. februar og denne dato kan QR-koden ikke give adgang til den.
- Det præcise indhold af mærkningsoplysningerne afhænger også af en gennemførelsesretsakt om harmoniserede specifikationer (artikel 13, stk. 10). Opfølgning: ventede retsakter.
Hvad nu?
- Tag den gratis test for at bekræfte, at dit batteri ikke skal have et batteripas.
- For de batterier, der skal have et: hvad er et batteripas?
Produpass planlægger også at lave disse QR-koder pr. model og hoste den side, de fører til. Vi præsenterer det, når værktøjet åbner.
Siden er kontrolleret den 4. oktober 2026 på grundlag af den konsoliderede tekst af forordning (EU) 2023/1542 pr. 13. august 2026. Siden er til information og er ikke juridisk rådgivning.